En mor med tre børn kom til mig i min forældrekonsultation. Moderen var fortvivlet, det mellemste barn havde ondt i hjertet og åndenød. ”Der er ingen, der kan finde ud af, hvad han fejler”, siger moderen. ”Vi har været hos lægen flere gange, og han har været indlagt på sygehuset i weekenden, der er ingen, der kan gøre noget ved det. Lægerne siger, der ikke er noget fysisk galt med ham”.

Vejrtrækningsproblemer og trykken i hjerteregionen er hverdagskost i Dorte Nørlevs arbejdsliv som børne- og familiekonsulent . Det er ikke længere nogen nyhed, at mange børn i dagens Danmark er stressede. Familierne lever et hektisk liv og børnene får åndenød, bogstaveligt talt. Men hvor mange af os er det nu lige, der har fundet den nøgle, som i længere tid ad gangen kan holde døren åben til det familieliv, der på én gang er både indholdsrigt og harmonisk for såvel børn som voksne? Dorte Nørlev har et kvalificeret bud på, hvilken nøgle der skal bruges, og nøglen hedder rytme, rytme og rytme.

”Jeg kan fortælle om så mange forældre der, efter at have afprøvet et liv med rytme, kommer tilbage i min konsultation og siger: Hold da op, det virkede”.

”I de år jeg har arbejdet som familiekonsulent, er det blevet meget tydeligt for mig i hvor positiv en retning det at indføre rytme i en børnefamilie kan vende op og ned på hele familiens velbefindende. Rytmen bliver omdrejningspunktet for, hvordan alle får det godt med sig selv og hinanden, og det har været meget få ting, familierne har skullet ændre i deres liv, for at alle kunne ånde lettet op”, siger Dorte Nørlev med en ro og en sikkerhed, der må få enhver rytme og system skeptiker til at kaste sig i armene på hende og sige TAK, du har lige givet mig dén vise sten, jeg har ledt efter meget længe.

De daglige ritualer

Igennem sit arbejdsliv ser Dorte Nørlev et mønster i de problemstillinger, danske børnefamilier slås med, og det samme gør sig gældende i forhold til de justeringer man kan foretage for at få løst problemerne. Som oftest, forklarer Dorte Nørlev, handler det om rytme og ritualer i forbindelse med badning, putning, tandbørstning, fjernsynskiggeri, indkøb og det at se hinanden i øjnene og bruge 10-30 minutter hver eftermiddag på at sikre den gode kontakt forælder barn imellem.

En madplan er guld værd

”Mange af de forældre, der kommer til mig, oplever det er besværligt at handle ind i sidste øjeblik. De kan aldrig finde ud af, hvad de skal have at spise, det må ikke tage for lang tid, det skal være nemt at lave, og maden ender altid med at blive den samme med få dages mellemrum. Det er stressende og utilfredsstillende i det lange løb”, siger Dorte Nørlev. Hurtig mad er ofte mad, der er drænet for vitaminer, mineraler og fibre. De varer, der ryger ned i kurven og en del af den gode ernæring og den afvekslende kost må lade livet i farten – sammen med børnenes og forældrenes trivsel.

”Så er det, jeg foreslår, at man måske kunne lave en madplan. ”Madplan”, siger forældrene, ”er du rigtig klog, det er jo sådan noget med at putte tingene i system, det er alt for stift og firkantet, det kan vi slet ikke leve med, det er bare ikke os.” Men jeg får dem som regel til at give den en chance, og så finder langt de fleste ud af, at den der umiddelbare stivhed, man forbinder med det at have en madplan, giver en enorm frihed på nogle helt andre områder i dagligdagen.

”For det første gør en madplan, at du er i stand til at handle ind til flere dage ad gangen”, siger Dorte Nørlev, ”hvilket betyder, at far eller mor måske kun skal af sted 1-2 gange om ugen for at handle i stedet for hver dag. For det andet behøver man ikke at fise og fare rundt med børn, der er ved at gå sukkerkolde under armen. Når det kun er 1-2 dage om ugen, der skal handles, er det ok at lade barnet blive i institutionen imens, for nu er der jo en masse eftermiddage, hvor far eller mor kan hente tidligere end normalt, fordi der allerede er handlet ind”.

Rituel hygge i stedet for ulvetime

Hvordan kommer vi ind ad døren efter endt institutions- og arbejdsdag her i Danmark? Mange danske børn og forældre kommer hjem, smider taskerne og bevæger sig i hver sin retning, ud i hver sit hjørne af huset – til fjernsyn, computer, legetøj, dybfryser, køleskab, vaskemaskine osv.

”Den vane kan brydes”, siger Dorte Nørlev. ”Hvis du prioriterer at sidde 10-20 minutter med dit barn hver dag, lige efter I er kommet hjem, vil du opleve, at den tid, der følger efter, i højere rad bliver din egen. Da mine egne børn var små, sad vi hver dag, når vi kom hjem, og fik lidt at drikke og spise – uanset hvad klokken var. Det var en benhård prioritering fra min side, og den rytme, der har været i disse eftermiddagsritualer, har blandt andet været med til at give mine børn den tryghed, de rummer i dag. Nogle gange oplevede jeg, at mine børn selv startede ritualet op, hvis jeg ikke lige var hurtig nok”.

”Der kan selvfølgelig være dage, hvor ritualet må vige”, siger Dorte, ”hvis den ældste skal køres til fodbold eller svømning om torsdagen, så springer vi over den dag. Man kan jo godt have et andet ritual om torsdagen. Men det er vigtigt, at der er en eller anden form for rytme i ugen. Når vi kigger på vores liv, er vi jo omgivet af rytmer i form af uger, måneder, årstider m.m.”

Dorte Nørlev understreger vigtigheden af at være mentalt til stede under disse eftermiddagsritualer. Det at være til stede er vigtigere, end hvor længe man sidder der. Det du’r ikke at sidde og læse reklamer eller at checke sms’er samtidig med. Og lige netop tilstedeværelsen er en meget vigtig pointe også i forhold til andre tilbagevendende begivenheder i familiens dagligdag.

Sov sødt

Det at blive puttet af mor eller far og helst på samme måde hver aften er afgørende for den tryghed, barnet tager med sig ind i søvnen. Vi lever i et land, hvor der kører mange serier i fjernsynet, og det ødelægger de gode Ole Lukøje ritualer. Der er mange programmer, de voksne gerne vil se, og de skal nogle gange skynde sig for at nå at putte barnet, inden næste afsnit af en eller anden serie starter. ”Mit barn skal ikke se fjernsyn, men det skal jeg, klokken er snart otte og vi skal nå og nå…lille Per skal ned under dynen, og jeg skal tilbage til fjernsynet. Det du’r simpelthen ikke”, siger Dorte Nørlev, ”så må man starte en halv time tidligere. Den stress, du indeholder, lægger du over barnet sammen med dynen”.

Børnene mærker, mor er på vej væk, og så starter de deres opmærksomhedsråberi. De kalder, de skal have noget at drikke, de skal huske at fortælle et eller andet m.m., man bliver hele tiden forstyrret. Det ender med, at den voksne bliver irriteret og bebrejder barnet postyret. To timer efter programmet er slut, sidder man så og reflekterer over aftenens hændelser og erkender, at man nok havde lidt for travlt. Så kommer den dårlige samvittighed.

Et andet problem er, at barnet gerne vil se noget i fjernsynet, som de andre henne i børnehaven eller skolen ser. ”Det er yderst vigtigt, at man som forælder gør op med sig selv, hvad ens barn må se i fjernsynet”, siger Dorte Nørlev. ”Jo mere sikker, man er på de beslutninger, man har truffet omkring fjernsynskiggeri, jo mere sikkerhed sår man i sit barn. Det er muligt hele verden ser det, men her ser vi det altså ikke, så sikker skal man være”.

Hvis man kan lægge en sådan fasthed i sine beslutninger, bidrager man til mere end blot at vedligeholde dagligdagens rytmer, forklarer Dorte Nørlev. Det at få et nej, medfører ofte en stor smerte hos barnet, og det er ok. Kunsten er at forstå og acceptere barnets smerte uden at give efter. Jo mere barnet mærker, at den voksne holder ved sig selv og står ved sin beslutning, jo mere affinder barnet sig med denne grundlæggende holdning hos forælderen. ”Det giver en enorm tryghed hos barnet, det smitter af på dem, og de kommer faktisk til at hvile mere og mere i sig selv. De kommer til at stå fast ved sig selv, når de bliver ældre, fordi de har haft nogle gode rollemodeller som små”.

Det gælder om at have et system i sin dagligdag. Når man har en rytme og følger den, er børnene glade, og når børnene er glade, er far og mor det også.

Dorte Nørlev tror, at en del af vores dagligdagsproblemer kommer af, at vi har så store frihedsgrader i vores liv i dag. Vi har bevæget os meget langt væk fra lyset og naturens rytme. ”Jeg er ikke tilhænger af, at vi skal gå tilbage i tiden”, understreger Dorte Nørlev, ”men det er vigtigt at være opmærksom på, hvor mange af vores livsstilssygdomme, der hænger sammen med tabet af rytme i livet”, siger familieterapeuten. Hun kan godt forstå, at mange forældre bliver skræmte og føler sig ufri ved tanken om at skulle putte ting i kasser, og forældrene spørger hende, hvor deres liv så er henne. Hendes erfaring er imidlertid, at hvis forældrene skaber en rytme i fem af deres daglige gøremål, så giver det dem til gengæld en enorm fred og frihed til at gøre nogle helt andre ting i deres liv, ting der kvitterer med at give forældrene overskud i sidste ende.